Webhotel

Forskellen på VPS og Shared Hosting

Hvis du skal investere i webhotel til et kommende hjemmeside, så er det særdeles vigtigt at vælge en passende løsning. Der findes mange forskellige typer af hosting på det danske marked. Oftest ender valget dog med at stå mellem en VPS eller såkaldt Shared Hosting i enten større eller mindre omfang. Det skal naturligvis gøres klart, at der er fordele og ulemper forbundet med begge løsninger, hvorfor du skal vælge med udgangspunkt i egne behov.

Der bør dog ikke herske nogen tvivl om, at hovedparten af de danskere, der leder efter webhotel til et mindre hjemmesider ender med at vælge Shared Hosting. Hvis der er derimod er tale om et større og tungere projekt, så vil der også være højere krav til performance af den valgte hostingløsning, hvorfor man i en sådan forbindelse oftest ender med at investere i en VPS (Virtual Private Server), der er mere velegnet i en sådan sammenhæng. En af de største webhoteludbydere på det danske marked er UnoEuro, hvor det er muligt at have sin hjemmeside kørende for blot 10 DKK om måneden.

Hvad er Shared Hosting?

webs
Shared Hosting kan bedst sammenlignes med at bo i et lejlighedskompleks; du deler pladsen med dine naboer, du kan ikke lave om på noget, og du deler ligeledes vedligeholdelsesomkostninger og -ansvar med dine naboer. Der skal desuden heller ikke være nogen tvivl om, at det er den mest anvendte form for webhosting, hvilket dog særligt gør sig gældende for nystartede, der ønsker at holde deres hostingbudget på et relativt sobert niveau.

Fordele forbundet med Shared Hosting:

  • Det er en oplagt løsning, hvis du ikke stiller synderligt høje krav eller blot har en mindre sider/webshop.
  • Shared Hosting kan selvfølgelig bedre betale sig end en VPS set ud fra et økonomisk synspunkt.
  • Der er ikke nogen teknisk vedligeholdelse og derfor behøver du heller ikke særlige tekniske egenskaber.
  • Du kan hurtigt og nemt opgradere til en større pakke, hvis du vel at mærke ikke allerede har den største.
  • cPanel, MySQL, one-click-installers af f.eks. WordPress og meget andet er allerede installeret og klar til brug.

Ulemper forbundet med Shared Hosting:

  • Du har kun adgang til en begrænset mængde af ressourcer i henhold til den pakke, du har valgt.
  • Din hjemmesides performance kan vise sig at blive påvirket af de andre hjemmesider på de samme server.
  • Det kan være vanskeligt for dig at skulle skalere op, hvis du allerede har den store pakke hos din udbyder.
  • Der er sikkerhedsmæssige risici forbundet med at have din hjemmeside/webshop hostet på en delt server.
  • Det kan være nødvendigt at opstille FireWall-indstillinger for udvalgte applikationer, IP’er eller systemer.

Hvad er den store forskel på VPS og shared hosting

Hvad er en VPS?

For at blive i samme analogi som ovenstående, så kan en VPS (forkortelse for Virtual Private Server) bedst beskrives som, at bo i din egen bolig, hvor du har friheden til at skræddersy alt, så det stemmer overens med dine krav og behov. Det betyder dog også, at du selv skal stå for vedligeholdelse, opdatering og sikkerhed. Derfor er en VPS også udelukkende noget, der anbefales, hvis du har brug for yderligere kraft til større og tungere hjemmesider/applikationer.

Fordele forbundet med en VPS:

  • Du har adgang til en stor mængde plads og båndbredde, der sikrer at du kan gøre hvad, du vil med din VPS.
  • Du har friheden til at op- eller nedskalere din løsning efter behov, så den stemmer overens med dine behov.
  • Du kan konfigurere og indstille din server som du ønsker – derfor er der tale om en skræddersyet løsning.
  • Du kan bruge samme server til driften af en større mængde af hjemmesider, ecommerce eller online-applikationer.

Ulemper forbundet med en VPS:

  • Det er oftest nødvendigt med en systemadministrator til at varetage driften af din VPS, hvis ikke, du selv kan.
  • Som udgangspunkt, så er det en dyrere løsning end alm. hosting, hvorfor du skal være klar over dine udgifter.
  • Det er et stort arbejde med vedligeholdelse og drift af serveren. Sikkerheden skal holdes i orden, applikationer skal opdateres osv.

Derfor skal du altid vælge hostingløsning efter behov

Som der tidligere er givet udtryk for i denne artikel, så findes der mange forskellige løsninger på det danske marked, hvilket naturligvis også er ensbetydende med, at der findes en passende løsning, der harmonerer enhver form for hjemmeside, webshop eller lignende. Det betyder dog også, at du skal sørge for at vælge din kommende hostingløsning med udgangspunkt i dine behov.

Det er meget forskelligt hvad, der stilles af krav til diverse hostingløsninger. Du bør tage dig tiden til at overveje samtlige aspekter, så du dermed er garanteret, at du ender med en relevant løsning, da du hverken bør betale for meget for en prominent løsning eller bør nøjes med mindre.

Leave a Reply